Udsyn

At følge med i international politik i dag føles mere og mere som at se et surrealistisk teaterstykke. Hvem vi er, hvor vi befinder os, hvad vores ord betyder, og hvad vi vil, er uklart - ikke som et eksistentielt billede på den menneskelige eksistens, men i realpolitiske termer. Det er ellers ikke mange år siden, at vi alle - i hvert fald i vores del af verden - kunne blive enige om, at demokratiet var den bedste af alle styreformer. Op gennem historien har demokrati nærmest været synonymt med velstand og fremgang, og ethvert land, der ønskede sig vores levestandarder, kunne vi belære om, at de først skulle den lange vej om demokratiet for en dag at lykkes. Men hvad nu, hvis det ikke er sandt længere? Hvad nu, hvis demokratiet ikke længere har monopol på at skabe rige og magtfulde samfund? Udsyn spørger professor i idéhistorie ved Aarhus Universitet, Mikkel Thorup, om demokratiet kan overleve. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hele kongeriget åndede lettet op, fordi mødet med en af vores nærmeste allierede ikke udviklede sig til en total offentlig ydmygelse. Det hele er vildt og historisk: Danmarks og Europas alliance med USA har ikke blot været en formel aftale, men et dybt værdimæssigt fællesskab funderet i demokratiske værdier og en lang fælles historie. Ja, endda mere end det: Vi var i familie med hinanden, for alle amerikanere havde europæiske forældre eller bedsteforældre, som også var vores. Man kan betragte det som en gigantisk skilsmisse. Det handler ikke længere om at få forholdet til at fungere, men om at administrere splittelsen. Hvem skal have hvad, og hvordan kan vi med tiden udvikle et nogenlunde mindeligt forhold til hinanden? Og når bodelingen og det praktiske så er overstået, venter selvfølgelig mere fundamentale spørgsmål: Hvem er vi overhovedet, når vi ikke længere er en del af den amerikanske familie? Udsyn spørger i dag Jacob Hariri, professor i komparativ politik ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet, hvem Danmark og Europa er i denne helt nye verden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Når vi taler om grænser, har vi ofte en opfattelse af, at de er resultater af historiske krige og kulturelle fællesskaber, som med en vis nødvendighed har ordnet og inddelt verden, som den nu engang er. For det meste tænker vi ikke over, at de tydelige linjer på verdenskortet ikke blot er fikserede afgrænsninger, men markeringer af glidende overgange. I en verden, hvor Trump netop har afsat Venezuelas præsident og overtaget kontrollen med landets olieproduktion, og nu igen truer med at overtage Grønland, og hvor Europa på tredje år kæmper en bitter kamp om Ukraine, er det måske værd at reflektere over, hvad grænser egentlig er. Måske er grænser i det 21. århundrede ikke helt så absolutte og ukrænkelige, som vi gerne forestiller os, men snarere noget relativt. Udsyn taler med Martin Klatt, lektor ved Syddansk Universitets Center for Grænseregionsforskning, om, hvorvidt grænser i virkeligheden altid har været til forhandling. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Thomas Boberg og Gyldendal blev som forventet frifundet for injurieanklager, og vi har nu igen rettens ord for, at kunsten er fri. Forfattere må skrive præcis, hvad de vil, hvis der blot står roman på forsiden af bogen. Og måske bliver det bare nødt til at være sådan - ikke fordi det nødvendigvis er rimeligt, men fordi det modsatte ville være helt uoverskueligt. For forestil dig et samfund, hvor det ikke længere var tilladt at skrive om virkeligheden. Forestil dig en verden, hvor store virksomheder og magtfulde personer rutinemæssigt kunne sagsøge forlag og forfattere for millioner, hver gang en roman udkom, som man blot kunne mistænke for at omhandle virkelige personer og begivenheder. Det ville ikke bare hæmme, men dræbe litteraturen. Men selvom kunsten er fri - rent juridisk - er der så ikke visse hensyn og regler, som virkelighedslitteraturen trods alt må overholde? Udsyn spørger redaktionschef for Opinion hos Politiken, Lotte Folke Kaarsholm, hvilken rolle virkelighedslitteraturen spiller. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Hvert år den 24. december kl. 12 udlyses julefreden fra byen Turku i Finland - en tradition, der kan spores tilbage til 1300-tallet. Om det var denne udlysning af en julefredsånd, der nåede skyttegravene i Normandiet i 1914, vides ikke, men et faktum er det, at de stridende parter julenat spontant nedlagde våbnene og mødtes til en fælles skål i det udbombede ingenmandsland. Året efter gentog man begivenheden og tilføjede en fodboldkamp. Hvis det var udlysningen af julefreden, der skabte de spontane våbenhviler for mere end hundrede år siden, kan man håbe, at denne fredsånd igen vil gøre sin virkning og bringe fred til Gaza, Ukraine, Sudan og alle andre steder, der er mærket af krig og ufred. I den anledning er det måske værd at reflektere over, hvad fred overhovedet vil sige. Hvordan opstår fred, og hvordan fastholdes den? Er fred blot et fravær af den vold og dramatik, som krigen består af, eller har freden sin egen logik, handlinger og begivenheder, som vi let kan overse, fordi de ikke i dramatik kan måle sig med krigens massakrer, heltedåd og historiske vendepunkter? Udsyn spørger i dag Isabel Bramsen, leder af freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet, hvordan vi kan nærme os freden i en verden i brand. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Verden er i krise; der er krig i Europa, og vi er bange - og alligevel forventes det at julesalget vil slå alle rekorder. For selvom vi muligvis lever i de sidste tider, er den danske økonomi stærkere end nogensinde og stærkere end næsten alle andre økonomier i verden. Det skyldes ikke mindst den stille revolution, som det private erhvervsliv i Danmark har gennemgået de sidste 20 år. En revolution, hvis implikationer vi endnu ikke helt har forstået. Hvor Danmark tidligere bestod af mange mindre og mellemstore virksomheder, domineres vi nu af nogle få store, globale selskaber. Udsyn spørger Martin Jes Iversen, lektor på Institut for Strategi og Innovation på CBS, hvordan vi skal lære at forstå vores erhvervsliv, og hvilken betydning det har for vores demokrati og samfund som helhed, når få giganter får stadig større betydning for vores økonomi. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Modsætningerne mellem land og by er i stigende grad både udgangspunkt og konklusion på mange politiske diskussioner - således også ved det netop overståede kommunal- og regionsvalg. Land-by-konflikten er en megatrend, der går igen i alle mulige sammenhænge, ikke kun i Danmark, men i hele verden, og konflikten er skarpt skåret op: Byerne vil have grøn omstilling og woke. Landet vil have infrastruktur, faste kønsroller, mere landbrug og lavere benzinpriser. Land og by er ikke bare fundamentalt forskellige, men et modsætningspar, der gensidigt definerer hinanden negativt. Men holder dette modsætningsforhold egentlig, når man undersøger det nærmere? Urbaniseringen fortsætter nemlig, og ikke kun som en tilstrømning til de største byer. Faktisk bor 60 % af danskerne i byområder med mindst 10.000 indbyggere - og hvilken status har de? Udsyn spørger professor i bysociologi ved Aalborg Universitet, Anja Jørgensen, i hvor høj grad land/by-diskussionen overhovedet afspejler virkeligheden. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Som en del af den grønne trepart har regeringen pålagt mælkeproducenter at bruge "metanreducerende produkter", som Bovaer, der reducerer køernes udledninger. Men nu advarer landmændene om, at dyrene bliver syge af produktet, og hvis det er sandt, hvad gør vi så? Er dyrevelfærd vigtigere end klimaet? Dilemmaet viser, hvordan dyrevelfærd og klimapolitik ofte ikke går hånd i hånd, og det er samtidig et eksempel på, hvordan vi tvinges til at reflektere over vores forhold til de millioner af husdyr i Danmark, som lider under industrielle forhold, vi ofte ignorerer. I Udsyn spørger vi lektor i bioetik Mickey Gjerris, hvordan vi burde behandle husdyr, og om et meningsfuldt liv overhovedet er muligt for de dyr, vi opdrætter og slagter på en industriel skala. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Alt for mange af os drømmer om store huse og lejligheder - stuer med stuk, smukt lysindfald, spisekøkken og adgang til det fri, hvor børnene kan løbe og lege. Og det bliver ikke ved drømmene - vi optimerer, bygger til og skaffer os mere plads. Men alle kvadratmeterne - alt nybyggeriet - koster dyrt på klimaregnskabet og kolliderer med de planetære grænser. Af hensyn til klimaet lægger regeringen derfor op til, at det skal være sværere at rive ned for at bygge nyt. Men samtidig står mange byer og skriger på nye boliger. Så hvad kan - og skal - vi overhovedet bygge til fremtiden? Det diskuterer vi med boligforsker ved Aalborg Universitet, Mette Mechlenborg. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

De smiler venligt ned til os fra plakaterne på landets lygtepæle - politikerne. Ved folketingsvalget genkender vi mange af dem, men når det gælder kommunalvalget, er det faktisk de færreste kandidater, vi ved, hvem er. I det hele taget er det, som om kommunalpolitik ikke helt kan bære sin egen vægt - underligt nok. For vi bor jo alle i en kommune, hvor de kommunalpolitiske prioriteringer påvirker alt, hvad der vedrører vores børn og unge, ældre, trafik, boligforhold og meget mere. Alt sammen vigtige og nære ting. I Udsyn i dag diskuterer vi sammen med lektor i statskundskab ved KU, Frederik Hjorth, hvad vores udbredte lokalpolitiske uvidenhed egentlig betyder for vores valg. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Kystsikring, oversvømmelser, stormflod. Uanset hvor lidt vi har lyst, kommer vi til at tale en hel del om den slags i de kommende år. For sikkert er det, at vandet kommer. Selv hvis hele verden stoppede med at udlede drivhusgasser i morgen, ville havet fortsat stige i mange år - endda århundreder - og forandre det verdenskort, vi har kendt, siden vi var børn. Her i flade Danmark er vi selvfølgelig særligt udsatte med vores lange, smukke kyststrækninger, der indtil for nylig var de mest attraktive steder at bo, men som nu risikerer at blive ubeboelige. Men hvor meget vand kan vi forvente, og hvor hurtigt vil det komme? Og hvad kan vi redde - og hvad må vi ofre? Det undersøger Udsyn i dag sammen med professor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet, Henrik Vejre. Vært: Kaspar Colling Nielsen

Nogle af dem kan knap nok komme ud af sengen, mens andre blot har trykket kortvarigt på pause, inden de tager næste skridt på vej ind i voksenlivet. Knap 45.000 unge mellem 15 og 25 år står i dag uden job og uddannelse - og ifølge et bredt politisk flertal på Christiansborg, er det alt for mange. Tilbage i 2017 vedtog man initiativer, der skulle halvere antallet af marginaliserede unge frem mod 2030, men den ambition har vist sig svær at realisere. Faktisk er antallet senest steget en smule. Nu forsøger man sig så med nye, målrettede tiltag og puljer under navnet "Ungeløftet." Spørgsmålet er, om det denne gang vil lykkes at få flere af de unge omdannet til aktive samfundsborgere? Det diskuterer vi med adjunkt og sociolog ved Aalborg Universitet, Helle Bendix Kleif. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Trump kaldte det den største begivenhed i Mellemøsten i 2000 år, da han præsenterede sin fredsplan. Jesu fødsel var altså trods alt en større begivenhed - men kun indtil dagen efter, hvor Trump nu kaldte aftalen for den største begivenhed i verdenshistorien. Uanset hvad man måtte mene om Trump og hans sans for selviscenesættelse, må man dog give ham, at det faktisk er lykkedes ham at forhandle en fredsaftale, som nyder bred opbakning. Indtil videre har planen resulteret i udvekslinger af gidsler og fanger samt en skrøbelig våbenhvile - som dog allerede er blevet brudt et par gange. Spørgsmålet er nu, om Trumps insisteren på fred faktisk også kan udvikle sig til en egentlig, langvarig fred i virkelighedens verden. Det - og meget andet - diskuterer vi i Udsyn med seniorforsker i sikkerhedspolitik i Mellemøsten ved DIIS, Helle Malmvig. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

A.I.-industrien er blevet en boble, der kan sprænge når som helst. Denne forudsigelse kommer ikke kun fra tech-skeptikere, men også fra nogle af branchens mest fremtrædende skikkelser: Altman, Bezos og Thiel. Og når boblen springer, er der tale om enorme beløb. De største teknologiselskaber i USA forventes at investere hele 400 milliarder dollars i udviklingen af kunstig intelligens alene i år. Det til trods for, at indtægterne fra salg af A.I.-baserede ydelser stadig er meget langt fra at kunne dække udgifterne. Men hvad er det, der gør det så svært at skabe en bæredygtig A.I., og hvilken slags A.I. vil stå tilbage efter et eventuelt kollaps? Det diskuterer vi med Anders Søgaard, der er professor på Københavns Universitet og leder af det splinternye Center for Philosophy of Artificial Intelligence. Vært Kaspar Colling Nielsen.

Hvad har klimaet med krig at gøre? Er kriser og kærlighed forbundne? Kan vild natur bygges? Er vi på vej mod kaos og verdenskrig eller en mere retfærdig og fredelig verden? Hver weekend udfolder vært og forfatter Kaspar Colling Nielsen sammen med landets førende eksperter tidens vigtigste temaer for at forsøge at forstå de kræfter og logikker, der styrer de dramatiske udviklinger i samfundet.

Hooliganen og anti-islam-aktivisten Tommy Robinson trak for nylig mere end 100.000 utilfredse borgere på gaden. Vreden mod den traditionelle politiske midte er til at tage og føle på, og ser man på de britiske meningsmålinger, brager Nigel Farages parti Reform UK frem med løfter om massedeportationer. I Tyskland er det AfD, i Frankrig Le Pen - og sådan fortsætter det. Næsten uanset hvor man kigger hen, vokser den europæiske højrefløj sig større og stærkere. Den del af højrefløjen vi ofte omtaler som højreradikale eller højreekstreme. Men i dagens Udsyn spørger vi ph.d. og analytiker hos Tænketanken Europa, Alberte Bové Rud, om vi måske skal til at finde et bedre navn - nu hvor den her fløj har vokset sig så stor, at den faktisk nærmer sig majoriteten i flere lande. Hvis altså den ikke allerede er størst. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Vi forstår først de krige, vi udkæmper, når vi står midt i dem. Under Første Verdenskrig tog det måneder og hundretusinder af menneskeliv, før hærene omstillede sig til den nye slagmark, som tungt artilleri og maskingeværer skabte. Hverken Ukraine, Rusland eller NATO var klar over, at krigen i Ukraine ville blive en dronekrig. I hvert fald producerede ingen af de stridende parter droner i det omfang, de gør nu, da krigen brød ud. Så hvordan forestiller man sig den næste krig - og hvordan forbereder man sig på den? I dagens Udsyn udforsker vi fremtidens krig sammen med Andreas Graae, adjunkt ved Forsvarsakademiet, og spørger, hvordan man opruster til en krig, hvis art man endnu ikke kender. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Man er egentlig tilhænger af grønne projekter; man vil bare ikke være nabo til dem. "Ikke i min baghave" - eller NIMBY-effekten (Not in my back yard) - har de seneste år vundet momentum. Over hele landet samler vrede borgere sig i protest mod lokale anlægsplaner, og ofte lykkes det dem faktisk at få stoppet projekterne. Baggrunden for modstanden er, at Folketinget for fire år siden besluttede, at Danmarks energiproduktion fra landvind og solceller skal firedobles frem mod 2030. Derfor skal der opføres gigantiske vind- og solcelleparker på flere hundrede hektar - svarende til flere millioner kvadratmeter, og langt de fleste af dem skal ligge i Jylland. Mens mange lokalpolitikere ser muligheder i de grønne projekter, opfatter mange naboer dem som en potentiel altødelæggende trussel for deres lokalmiljø. I dag taler vi med lektor ved Aarhus Universitet, Martin Vinæs Larsen, om hvordan NIMBY-effekten har udviklet sig til et af de mest følelsesladede spørgsmål frem mod de kommende kommunalvalg. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

De hører ikke efter, råber luder efter læreren, smadrer møbler og ødelægger undervisningen for alle de andre børn. Ifølge børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye er de her børn et af de største problemer, vi har i den danske folkeskole. Børn, han har døbt PDO-børn. "PDO" er ikke en ny diagnose, men en forkortelse for: Pisse Dårligt Opdragede børn. Tesfaye foreslår samtidig, at man i højere grad skal kunne sanktionere disse "uopdragne" børn, smide dem uden for døren eller sende dem helt hjem. I dagens Udsyn spørger vi cand.psych. og lektor i pædagogik på DPU, Grethe Kragh-Müller, om sanktioner som disse vil få bugt med de svært uhåndterlige unger. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

I denne uge gav regeringen for fjerde gang på seks år en officiel undskyldning på vegne af Danmark. Den blev givet til de grønlandske piger og kvinder, der uden samtykke fik opsat spiral som led i den såkaldte spiralsag. Vi lever i en tid, hvor vores historie synes at aktualisere sig på nye måder. Heroiske og opbyggelige fortællinger om vores fælles fortid erstattes af historier om overgreb, tvang, racisme og seksisme, der er så voldsomme, at vi tvinges til at tage stilling - og i visse tilfælde altså undskylde. Men hvad betyder det egentlig, når vores statsminister undskylder på nationens vegne i spiralsagen eller i sagen om Godhavnsdrengene? Udsyn taler med Sarah Smed, historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum, om, hvordan vi skal forstå disse offentlige syndsbekendelser, og hvilke konsekvenser de har. Vært: Kaspar Colling Nielsen.